Vertikal jordvarme

Hvad er vertikal jordvarme?

Vertikal jordvarme (også kaldes lodret jordvarme) er en form for jordvarme, hvor der bores dybe huller lodret ned i jorden – typisk mellem 100 og 200 meter. Herfra hentes varmeenergi via en væskefyldt slange, som transporterer varmen op til en varmepumpe. Varmepumpen omdanner jordens naturlige varme til energi, der kan bruges til opvarmning af bolig og brugsvand. Det er en effektiv og pladsbesparende løsning, især hvor der ikke er nok plads til traditionelle, horisontale jordslanger.

Jordvarmespiraler er en alternativ metode, hvor spiraler graves ned i ca. 5 meters dybde og monteres i serie. De kræver væsentligt mindre plads end horisontale løsninger og kan installeres på små områder, som fx en forhave.

Forhandler Jordvarmespiralen

Forskellen på vertikal jordvarme og almindelig jordvarmepumpe

Forskellen mellem vertikal jordvarme og en almindelig jordvarmepumpe ligger i, hvordan varmen hentes fra jorden. Ved vertikal jordvarme bores der dybe, lodrette huller – typisk 100 til 200 meter ned i jorden – hvor slanger sænkes ned for at hente varme. Denne løsning kræver kun lidt plads på overfladen og er derfor velegnet til mindre grunde. En almindelig jordvarmepumpe, også kaldet horisontal jordvarme, bruger derimod slanger, der graves vandret ned i cirka én meters dybde over et stort areal. Denne metode kræver en større grund, men er som regel billigere at installere. Begge systemer fungerer ved hjælp af en varmepumpe, som omdanner jordens naturlige varme til energi til opvarmning af bolig og vand.

Fordele ved vertikal jordvarme

  1. Velegnet til områder med krav om lav udendørsstøj, fx rækkehuse og dobbelthuse – i modsætning til luft/vand-varmepumper.
  2. Kan installeres på små arealer, som en forhave, da spiralerne kræver langt mindre plads end traditionelle jordvarmeslanger (der normalt kræver ca. 300 m²).
  3. Opfylder krav til vedvarende energi og energimæssigt bæredygtige løsninger.
  4. Kan bruges til at køle boligen om sommeren uden brug af ekstra energi.
Jordvarmespiral, Roskilde
Jordvarmespiral, Roskilde

Hvor dybt skal man bore?

Et borehul kan være 100-200 meter dybt og kan dække et varmebehov på 10 kW med 1-3 borehuller.

Hvor meget kan du spare med lodret jordvarme?

Et typisk parcel- eller rækkehus på 140 kvm, med oliefyr kan i gns. spare 14-15.000 kr. og ca. 3,8 tonCO2 om året, ved et skift til en effektiv jordvarmepumpe.

Skal man søge tilladelse til anlæggelse af vertikal jordvarme?

Fordi det indebærer dybe boringer ned i jorden (typisk 100–200 meter), kræver det godkendelse fra kommunen, og i nogle tilfælde også fra andre myndigheder – fx hvis området ligger i nærheden af drikkevandsboringer, beskyttet natur eller grundvandsområder.

Prisen på vertikal jordvarme

Et jordvarmeanlæg med jordvarmespiraler koster typisk fra kr. 210.000,00

Et vertikal jordvarmeanlæg koster typisk fra kr. 275.000,00

Hvor mange års garanti er der på vertikal jordvarme?

Jordvarmeslanger holder mellem 50 og 100 år.

På jordvarmeanlæg er der normalt 5 år garanti og der kan tilkøbes op til 18 år garanti.

Installation af jordvarmespiral