Vertikal jordvarme

Hvad er vertikal jordvarme?

Vertikal jordvarme (også kaldes lodret jordvarme) er en form for jordvarme, hvor der bores dybe huller lodret ned i jorden – typisk mellem 100 og 200 meter. Herfra hentes varmeenergi via en væskefyldt slange, som transporterer varmen op til en varmepumpe. Varmepumpen omdanner jordens naturlige varme til energi, der kan bruges til opvarmning af bolig og brugsvand. Det er en effektiv og pladsbesparende løsning, især hvor der ikke er nok plads til traditionelle, horisontale jordslanger.

Jordvarmespiraler er en alternativ metode, hvor spiraler graves ned i ca. 5 meters dybde og monteres i serie. De kræver væsentligt mindre plads end horisontale løsninger og kan installeres på små områder, som fx en forhave.

Forskellen på vertikal jordvarme og almindelig jordvarmepumpe

Forskellen mellem vertikal jordvarme og en almindelig jordvarmepumpe ligger i, hvordan varmen hentes fra jorden. Ved vertikal jordvarme bores der dybe, lodrette huller – typisk 100 til 200 meter ned i jorden – hvor slanger sænkes ned for at hente varme. Denne løsning kræver kun lidt plads på overfladen og er derfor velegnet til mindre grunde. En almindelig jordvarmepumpe, også kaldet horisontal jordvarme, bruger derimod slanger, der graves vandret ned i cirka én meters dybde over et stort areal. Denne metode kræver en større grund, men er som regel billigere at installere. Begge systemer fungerer ved hjælp af en varmepumpe, som omdanner jordens naturlige varme til energi til opvarmning af bolig og vand.

Hvor dybt skal man bore?

Et borehul kan være 100-200 meter dybt og kan dække et varmebehov på 10 kW med 1-3 borehuller.

Hvor meget kan du spare med lodret jordvarme?

Et typisk parcel- eller rækkehus på 140 kvm, med oliefyr kan i gns. spare 14-15.000 kr. og ca. 3,8 tonCO2 om året, ved et skift til en effektiv jordvarmepumpe.

Skal man søge tilladelse til anlæggelse af vertikal jordvarme?

Fordi det indebærer dybe boringer ned i jorden (typisk 100–200 meter), kræver det godkendelse fra kommunen, og i nogle tilfælde også fra andre myndigheder – fx hvis området ligger i nærheden af drikkevandsboringer, beskyttet natur eller grundvandsområder.